Borgerne skal beholde flere af deres egne penge

VALGPROGRAM

Borgerne skal beholde flere af deres egne penge

Print Friendly, PDF & Email

Det er helt essentielt for Demokraatit, at Selvstyret og kommunerne bliver mere effektive, så der skal bruges færre penge i den offentlige sektor. Vi mener nemlig, at den helt almindelige borger afleverer for mange af de penge, som borgeren selv har tjent til det offentlige gennem diverse skattebetalinger. Vi vil gøre det til et af vores hovedmål i den kommende valgperiode, at borgerne skal have lov at beholde flere af deres egne penge.

Vi tror fuldt og fast på, at den enkelte grønlænder vil blive glad for at have lidt mere til sig selv hver måned. Om pengene så bliver brugt til mere take-away, til en ny smartphone, til en ferierejse, til pensionsopsparing, til velgørenhed eller til noget helt sjette er vi sådan set ligeglade med. Hele pointen er, at den enkelte selv skal bestemme, hvordan han/hun ønsker at bruge sine egne penge.

Det vil vi gøre
-Sænke indkomstskatten eller forhøje beskæftigelsesfradraget. Vi gør gerne begge dele, såfremt der kan findes politisk flertal herfor.
– De eksisterende indførselsafgifter på kød, te og kaffe skal skrottes. Disse produkter er noget alle grønlændere bruger, og afgifter herpå rammer skævt og skaber derved unødig ulighed.